 |
||||
        |
||||
        |
||||
        |
||||
|
Helt derude...
|
|
|||
|
Jeg strækker mig lidt i
stolen. De første solstråler titter frem over fjeldet
mod syd, Der er et fint pastelagtigt lysskær over Fugloy.
Jeg skæver ned mod fossen, hvor min feltkoger står. Der
begynder at sive damp ud under låget. Nu når de første
solstråler mit ansigt. Jeg skutter mig i kulden. Hvor
skønt.
Jeg sidder ved siden af bilen – en Mercedes Vito varevogn. Lige inde til højre i vognen ligger min madras. Min polarsovepose og en dyne ovenpå er slået til side. Det var koldt i nat. Men jeg lå godt indpakket. En gærdesmutte sætter i med sin skarpe sang. Der er den. Lille mørk og vims. Mærkeligt nok. Det er den samme som vi har hjemme i haven. Her har den bare tilpasset sig fjeldet. Den er lidt større end hjemme.Så nu koger vandet. Ned og hente gryden. Snart dufter det af varm kaffe. Og så en syltetøjsmad med blåbærsyltetøj, Solen er nu kommet helt frem over fjeldet. Bækken klukker, gærdesmutten synger, kaffen er varm og syltetøjet lækkert. Kan man ønske sig det bedre. Mæt og tilpas ser jeg ned over mod Fugloy og Svinoy. Hvor er lyset smukt. Det kribler i mig. Frem med skitseblokken. Skitse. |
 |
|||
 |
Her
holder jeg lige oppe over Sumba på Suderøy. Jeg
overnattede ved Færøernes sydligst punkt. Akraberg. Sikke en udsigt ned over Sumba. En smuk stejlkyst, Så er den lige fremme i tågen. Jeg maler løs. Så er tågen der igen. Langsomt vokser billedet iblandet kaffe og ostemad. Jeg sidder i bilen med malepladen foran mig. Her er hyggeligt. Udenfor sidder en skærpiber på en hegnspæl. De er på træk nu mod syd. Og der sætter en stenpikker sig på grusvejen lige foran. Da jeg var på Fair Isle så jeg mange af dem på denne årstid. Når jeg kommer hjem møder jeg dem ude i terrænet på deres videre vej mod syd.
En ny dag en ny nat er
gået - under dyne og polarsovepose. Jeg kører mod nord. Så med
færgen fra Suderø til Thorshavn og med færgen hjem til Hanstholm. |
|||
|
Snart er
jeg væk i en anden verden. Stregerne hober sig op.
Motivet fanges. Jeg er tilfreds. Lidt efter er jeg på
vej i bilen af den ensporede vej ind mod Vidareidi. Jeg
skæver ud til siden. Motiverne skifter hastigt.
Bremserne i, bilen i bakgear. Og ud. Jeg kravler lidt op
ad fjeldskråningen.
Her er fint. Nu skal jeg bare finde et sted at sidde. Det er ikke nemt. Hver gang jeg synker i knæ og vil sidde på en sten, så er motivet forandret. Jeg får min feltstol slået ud. Frem med malegrejet. Lidt efter forsvinder jeg ind i en særlig verden. Tiden forsvinder. Jeg bliver et med alt, lydene, solens varme. Kjovernes mjaven. Bruset af havet længere nede. Billedet skrider frem og har taget magten. Nu er det vist færdigt. Hvor lang tid tog det? Jeg ved det ikke!
Min tur gik ned over Saksun på Streymoy til Saksun og
videre til Suderoy. Herude på de yderste veje passerer
jeg flere tunneller. Flere af dem er ensporede og uden
lys. Der er markerede vigepladser derinde, så man kan
holde ind, når der kommer modkørende. Ind til siden og
slukke lygterne. |
 |
|||
 |
 |
|||
